Dansk Jernbane-Klubs Historie

Forhistorien

Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret.

Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.

Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse. Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).

Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt.

I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede.

Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl.

I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år.

Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.

Den første bestyrelse
Den første bestyrelse tog straks fat på arbejdet, og i løbet af et par måneder havde man både erhvervet det første jernbanemateriel, afholdt de første udflugter og fået et medlemsblad op at stå. Nu manglede man blot et sted at køre med materiellet, og i første omgang kastede man blikket på den 2,6 km lange strækning fra Sorø til Sorø Bystation. Disse planer lod sig dog ikke realisere, men meget hurtigt fik man etableret en kontakt til direktør Søren D. Brandt på Lollandsbanen.
MBJ tog
Her var man velvilligt indstillet over for at lade strækningen fra Maribo til Bandholm anvende til veterantogskørsel. Og som sagt, så gjort: Den 10. juli 1962 kunne Museumsbanen Maribo-Bandholm indvies.

I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.

De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.

Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt. Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.

Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen". Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag.

En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden.

Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbaneinteresse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbaneinteresse og baseret på medlememrnes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969.


Dansk Jernbane-Klubs bogserie
                      Tidslinie

1961
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer.
I marts anskaffes det første rullende materiel.
Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen
Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub"
1962
Faxe i Bandholm 1963 OCMP

Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane
Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen)

1964
Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format

1965
Medlemsbladet skifter navn til "Jernbanen"

1967
Anden generation bøger indledes med udgivelsen af den første bog om Køge-Ringsted Jernbane (DJK 20)
 

1969
Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
1970
Mariager-Handest Veteranjernbane åbnes
1971
  Forenigen har 10 års jubilæum. Medlemstallet er nu 1100. Jubilæumstoget fremføres af DSB-damplokomotivet E 978

1973
Limfjordsbanen
i Aalborg åbnes
 
1975
Tredie generation bøger (format 17x25 cm) indledes med udgivelsen af DJK 35 om Odsherredsbanen

1978
  D-maskinegruppen dannes som selvstændig baneorganisation

1981
Blovstrød Banen, DJKs afdeling for smalsporsmateriel, grundlægges
Med en 8-dages medlemsrejse til Ungarn gennemføres det største udlandsrejsearrangement i foreningens historie
 

1984
Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies

1986
Foreningens 25-års jubilæum markeres med en stor kavalkade i Odense. Medlemstallet er nu ca. 1700
 
Foreningen får lokaler på Kalvebod Brygge 40 i København ("Vogn-Ex")

1988
Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri

1990
Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen

1991
Bent Jacobsen tiltræder som formand
Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger

1993
Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK

1994
Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger"

1996
Foreningens første hjemmeside lanceres

1997
GM-gruppen stiftes
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet
Det største udflugtsarrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog
Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk

1998
  Veterantog Vest stiftes

Lay-out af tidsskriftet Jernbanen udføres nu direkte af redaktionen. Nyt forsidedesign på bladet
1999
Lars Henning Jensen tiltræder som formand
Tidsskriftet Jernbanen overgår til fuldt farvetryk
Fjerde generation bøger (stift bind og format 23x24 cm) indledes med DJK 48 om Odsherredsbanen
2000
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen

2001
Foreningen har 40 års jubilæum. Medlemstallet er nu 2500. Jubilæet fejres med reception, særtog på flere DJK-baner og udgivelse af et jubilæumsnummer af Jernbanen
Med henblik på opførelse af en vognhal i Marslev stiftes det 100% DJK-ejede og -kontrollerede anpartsselskab "DJK Ejendomme af 2001 ApS"

2002
Foreningen indgår aftale om erhvervelse af ATC-lokomotivet MY 1126
Arbejdsgruppen DJK Rejser etableres for at genoplive foreningens traditioner for udlandsture
Første spadestik til vognhallen i Marslev

2004
Vognhallen i Marslev indvies
Thomas Nørgaard Olesen tiltræder som formand

2005
  Djurslands Jernbanemuseum indgår i Dansk Jernbane-Klub

2008
Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane.
DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført.
MBJ bygger vognhal nr. 2 i Maribo.

2010
Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum.
Foreningen Skælskørbanen fusionerer med
Vestsjællands Veterantog i Høng.
Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til
MY veterantog og flytter til Hundested.

2011
Foreningen har 50 års jubilæum.
På jubilæumsdagen d. 15. januar,
var der udflugt med klubbens tog Roskilde - Kalundborg.
Jubilæet fejres med reception d. 25. maj
og særtog på flere DJK-baner i løbet af året.

Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng.

2012
Foreningen flytter til nyt klubhus på Marielundvej 35 i Herlev.

                             
DJKs bogserie