Dansk Jernbane-Klub blev stiftet i 1961 og har i dag ca. 2800 medlemmer.
Som medlem modtager man 6 gange årligt medlemsbladet "Jernbanen", som er Danmarks førende jernbanetidsskrift. En årgang omfatter ca. 350 sider A4 i farvetryk. Desuden udsendes 4 gange årligt et særligt blad med foreningsmeddelelser, og i oktober-november får alle medlemmer gratis tilsendt foreningens flotte farvekalender.
Se prøveeksemplar af  "Jernbanen"  og  "Jernbanen-Foreningsnyt".  (pdf)
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i en week-end i marts, april eller maj måned.

Men Dansk Jernbane-Klub er meget mere end bare tidsskriftet "Jernbanen". Over hele landet afholdes medlemsmøder og udflugter med jævne mellemrum, og foreningen driver et jernbanehistorisk arkiv. Dansk Jernbane-Klubs salgsafdeling "Jernbanebøger" udgiver selv jernbanelitteratur, og forhandler en lang række bøger om jernbaner fra andre forlag.

I 2012 flyttede Dansk Jernbane-Klub til nye klublokaler på Marielundvej 35 i Herlev. Her er her indrettet bibliotek og kontorer. Huset er mødested for mange jernbaneentusiaster hver mandag 18.30 - 21.00 (Dog ikke på helligdage og i juli måned samt mellem jul og nytår). Se "Jernbanebøgers" åbningstider.
Du er naturligvis velkommen!      


Vi passer på toget!
Klubben har gennem årene opkøbt historisk jernbanemateriel
og bevarer det for eftertiden. Ikke blot som egentlige museumsgenstande,
men som dele i levende museer, som foreningen har skabt med etableringen
af flere veteranjernbaner i Danmark.
Ved et medlemsskab af Dansk Jernbane-Klub støtter man også arbejdet med
bevaring af historisk jernbanemateriel!
Veteranbanerne og Djurslands Jernbanemuseum drives af frivilligt
og ulønnet af DJK-medlemmer.
Det materiel, som ikke kan finde anvendelse ved DJK-banerne,
placeres i foreningens store vognhal i Marslev på Fyn.



Dansk Jernbane-Klubs baneforeninger:
Museumsbanen Maribo-Bandholm har siden 1962 kørt damptog med nogle af landets ældst bevarede jernbanekøretøjer.
Mariager-Handest Veteranjernbane i Østjylland åbnede i 1970. Privatbane damp- og dieseltog.
Limfjordsbanen i Aalborg åbnede i 1973. Privatbane damp- og dieseltog.
Vestsjællands Veterantog (tidligere D-maskinegruppen) kører veterantog på de ordinære jernbanestrækninger på Sjælland.
Veterantog Vest i Sydvestjylland kører veterantog med ældre "brunt" DSB materiel. Blandt andet Mo-vogne.
MY veterantog kører veterantog med ældre "rødt" DSB materiel. Blandt andet med DSB My 1126.
Blovstrød Banen findes i Nordsjælland. Her er en samling af smalsporsmateriel fra teglværker, roebaner m.m.


Mest stillede spørgsmål til DJK