Forrige Naeste
Vognmandsruten

Af: Frederik Naumann
304 sider, rigt illustreret i farve.
Kæmpeformat 24x32½ cm, stift bind.
ISBN 98-90924-08-8,
udgivet 2002 af Forlaget Nautilus.
Dansk og engelsk tekst.
(NEDSAT PRIS)

Pris Kr. 199,-   bestillings nr. 1255       stk

VOGNMANDSRUTEN mellem Korsør og Nyborg blev indviet den 18. marts 1984. I begyndelsen var ruten præget af gamle ro-ro skibe af forskellig art og uoverskuelige selskabskonstruktioner. Dernæst fulgte det store Superflexprojekt i 1987. I 1990 blev sejladsen på Storebælt overtaget af Difko, og der kom mere faste rammer. Mens trafikken på Storebælt i Difko-tiden udviklede sig til en ren guldgrube, gik det ikke så godt for den gamle såkaldte VR-gruppe, der i 1993-94 gik definitivt i opløsning. Vognmandsruten var især i de tidlige år meget omdiskuteret, og rigtig populær blev VR-gruppen vel aldrig. Men man kommer ikke udenom, at Vognmandsruten fik vendt op og ned på dansk færgefart - og at rederiet skabte færgehistorie på meget få år! Forfatteren Frederik Naumann har gravet grundigt i Vognmandsrutens historie. Og selv om rederiets historie var kort, er der meget at fortælle. Bogen omhandler følgende hovedemner:


- Vognmandsrutens begyndelse og første år
- Superflexfærgernes indtog
- Vognmandsruten i Difko-tiden
- Difko og Bagenkop-Kiel ruten
- VR-gruppens mange urealiserede planer
- Scarlett Line på Øresund
- VR-gruppens opløsning
- Skagen Line
- VR-gruppens økonomiske struktur

Desuden indeholder bogen en grundig beskrivelse af alle Vognmandsrutens færger - både de gamle ro-ro skibe, Dana Scarlett og hver enkelt af de 15 Superflexere.
Bogen udgives med sideløbende dansk og engelsk tekst og er meget rigt illustreret med både skibstegninger (generalarrangementer), eksempler på brochurer og billetter og ikke mindst over 200 fotos.
En enestående bog om et emne, som kun de færreste har overblik over!