DJK Rejser:  
Denne side er sidst opdateret: 21. maj 2017
Tag med Dansk Jernbane-Klub på sensommer tur til Schweiz

Årets rejse gennemføres.
Evt. tilmelding kan kun ske efter aftale med Keld Haandbæk tlf. 38 74 70 32.


Rejsen til udlandet som Dansk Jernbane-Klub tilbyder i sensommeren 2017, er en tur til Schweiz fra lørdag den 2. september til torsdag den 7. september. Turen går til det sydlige Schweiz med smut over grænsen til Italien. Der vil være overnatning i Basel, Brig og Luzern. Turen sker med tog. Rejsen fra/til Danmark sker med dagtog. Denne tur giver mulighed for at opleve kørsel flere smalspors baner, nogen med tandstang og med kørsel damplokomotiv. Der planlægges særtog på en af banerne. Derudover skal vi også besøge trafikmuseet i Luzern. Her følger det planlagte program for turen.

Lørdag den 2. september.
Lørdag morgen starter turen på København Hovedbanegård. Vi tager toget fra København til Hamborg. Her skiftes der til ICE-tog til Basel. Vi vil være i Basel hen under aften, her vil der være overnatning.

Søndag den 3. september.
Efter morgenmaden søndag rejser vi videre syd på for at køre med Matterrhorn Gotthartbahn og dampbanen mellem Realp og Obelwald. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Brig, hvor overnatningen vil ske.

Mandag den 4. september.
Mandag efter morgenmaden besøges banen mellem Locarno og Domodossola. En del af denne strækning ligger i Italien. Sidst på eftermiddagen tages toget til Luzern, hvor der skal overnattes. Denne tur sker via den gamle Gotthartstunnel, så vi kan opleve denne smukke strækning.

Tirsdag den 5. og onsdag den 6. september.
Tirsdag og onsdag vil blive brugt på jernbanerne omkring Luzern. Derudover vil trafikmuseet i Luzern også blive besøgt. Sidst på eftermiddagen onsdag rejser vi til Basel, hvor den sidste overnatning finder sted.

Torsdag den 7. september.
Torsdag er det tid til at tage toget tilbage til København, hvor der er forventet ankomst først på aften efter skift i Hamborg.

Det vil også være muligt tilslutning fra Fredericia.

Prisen er turen er 8900,- kr pr. person i delt dobbeltværelse.

Prisen vil inkludere:

 • Togtur fra København - Schweiz - København.
 • Kørsel med tog i Schweiz.
 • Særtog.
 • Besøg på trafikmuseum i Luzern.
 • Overnatning på hotel i Basel, Brig og Luzern i dobbeltværelse.
 • Morgenmad på hotellerne søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Tillæg for enkeltværelse på hoteller er 1300,- kr. i det omfang det er muligt.

Årets rejse gennemføres.
Evt. tilmelding kan kun ske efter aftale med Keld Haandbæk tlf. 38 74 70 32.


Tilmelding sker ved at indbetale et forskud på 1000,- kr. pr. person eller det fulde beløb senest den 10. maj 2017 på girokonto med reg.nr. 1551 og konto nr. 006001 3888, DJK rejser, Marielundvej 35, 2730 Herlev. Husk tydeligt navn og adresse. Er der en mail adresse, må denne meget gerne oplyses. Angiv også tydeligt, hvis der ønskes enkeltværelse på hotellet. Alle tilmeldte vil i sidste halvdel af maj/først i juni modtage brev angående praktiske forhold omkring turen.

DJK rejser forbeholder sig ret til at ændre i ovennævnte program og eventuelt helt at aflyse turen. Tilmelding betragtes som bindende. Overhold tilmeldingsfristen af hensyn til turens tilrettelæggelse. Tilmelding efter tilmeldingsfristen kan kun ske direkte til Keld Haandbæk, og det må forventes, at prisen bliver højre, da der er ekstra omkostninger ved efter bestilling. Pladser på turen tildeles efter først til mølle-princippet. Alle spørgsmål vedr. rejsen rettes til DJK rejser, se adresse på Jernbanen´s næstsidste side. Det må påregnes, at der på visse stationer, vil være korte skifte tider.

Til forsiden
       
Göschenen 2011
Göschenen 2011
Göschenen 2011.
Det er Matterhorn Gotthardbahn´s spor
på gaden foran stationsbygningen
Matterhorn Gotthardbahn´s station i Brig 2011

Foto: Keld Haandbæk