Dansk Jernbane-Klub rejser:  
Denne side er sidst opdateret: 19. november 2019
Tag med DJK rejser til Salzburg     7. - 13. september 2020

DJK rejser tilbyder en rejse i eftersommeren 2020. Turen vil gå til Bayeren og Salzburg. Her vil der være mulighed for at opleve 3 smalsporbaner. Turen vil foregå i uge 37, det vil sige fra mandag den 7. september til søndag den 13. september. Hele turen vil foregå i tog, dog er der kørsel med bus i forbindelse med besøget på Schafberg Bahn. Programmet forventes at blive følgende.

Mandag den 7. september rejser vi fra København om morgen, for at være i Bayreuth først på aften. Her vil den første overnatning være.

Tirsdag den 8. september efter morgenmaden tager vi til Neuenmarkt for at besøge Deutsches Dampflokomotiv Museum. Efter frokost rejser vi til Salzburg, hvor vi skal bo frem til lørdag.

Onsdag den 9. september tager vi toget til Zell am See for at besøge den lokale smalsporsbane. Planen er at køre en tur med banen, og kigge på det ældre materiel, som er opstillet i Zell am See. Vi er tilbage i Salzburg om eftermiddagen.

Torsdag den 10. september kører vi med bus til St. Wolfgang. Det er planen, at tage en tur med damptog på Schafberg Bahn. Sidst på eftermiddagen køres med bus tilbage til Salzburg.

Fredag den 11. september om formiddagen er det planen at køre på Salzbuger Lokalbahn. Dette bliver med en ældre motorvogn. Om eftermiddagen er der tid til at se Salzburg på egen hånd.

Lørdag den 12. september tager vi til München. På vej besøger vi Chiemsee Bahn. Der vil blive tid til en tur med banen fra DB stationen til søen og retur. Over middag ankommer vi til München, hvor vi har den sidste overnatning. Her vil der være tid til at se på München på egen hånd

Søndag den 13. september er hjemrejsedag. Vi tager toget fra München efter morgenmaden, for at være i København først på aften.

Der vil blive mulighed for at starte/slutte turen i Kolding.

Prisen for turen er endnu ukendt, denne vil komme senere på www.djk.com og i Jernbane M 1.
Tilmeldingsfristen vil bliver 15 april 2020.

Til forsiden               Foto: Keld & Brita Haandbæk, Niklas Havrsøe og Jonas Stibro

Salzburger Lokalbahn 32, Salzburg Itzling - 2018
Salzburger Lokalbahn 53 Salzburg Itzling - 2018
   
Chiemseebahn-Prien a Chiemsee - 2016
Chiemseebahn-Prien a Chiemsee - 2016
       
SLB 14 Zell am See - 2014
SKGB Z 14 St Wolfgang - 2017
Krimml OBB 2095 002 - 2002
Krimml 2095 003 - 2002
Kabelbane i Salzburg - 2017